Tænk hvis det var let at have travlt!

De fleste kan lide at have travlt. (jo det kan de faktisk)

Det at have travlt er af de fleste betragtet som godt. Især hvis vi har travlt med noget vi godt kan lide. Og noget vi er gode til eller brænder for at blive bedre til. Så drives vi nemlig især fremad af lyst, tro og vilje. Og vi holdes i gang af, at det er sjovt. Udfordrende - men sjovt.

Vi tror mere på at vi vil lykkes og vi er klar over værdien af vores indsats. Vi er bevidste om at det vi yder, betyder noget og dermed at vi selv betyder noget.

Vi ved har en værdi og ved at vores indsats har en værdi og at vi bidrager til noget der er større end os selv.

Det vi laver giver mening. Rigtig god mening.
Det gør os glade, tilfredse, interesserede og mere villige til at yde – meget.

For ærligt talt, hvor spændende og tilfredsstillende er det at have travlt med noget, der ikke giver mening, hvor vi ikke er klar over hvor vi skal hen, ikke kender værdien af vores indsats, ikke oplever vi bliver bedre til noget eller hvor vi ikke mærker, at vi gør den berømte forskel?

De 3 zoner – rød – gul og grøn

 ”Hvis alt synes under kontrol, går det simpelthen ikke hurtigt nok” (Mario Andretti)

Den tidligere racerkører Mario Andretti sagde engang ”Hvis alt synes under kontrol, går det simpelthen ikke hurtigt nok” Med andre ord, hvis du konstant befinder dig i komfortzonen – den grønne zone, udvikler du dig ikke, du vinder ikke, sætter ikke nye standarder og så er det slet ikke sjovt til sidst. Det er trivielt. Du vil nok være rimeligt tilfreds et stykke tid, men når vi befinder os i en tilstand af tilfredshed og ikke blive udfordret, er næste skridt nedad den følelsesmæssige spiral faktisk kedsomhed.
Men får vi for travlt, er det ofte ensbetydende med at vi ikke kan nå det vi vil. Kan vi ikke nå det vi vil og måske oveni købet ikke indenfor en bestemt tidsramme stiger vores bekymring, Vi mærker graden af stress stige. Når stressgraden stiger, falder vores kreativitet. Vores rene og lystdrevne vilje til at gøre noget, udrette eller opnå noget mindskes. Vi føler presset, vi er nu mere ”nødt til” end vi startede med at have ”lyst til”.
Nu begynder vi at fokusere på laveste fællesnævner, på at gøre det så godt vi nu kan. På at undgå de værste ballader eller miste færrest mulige ordrer. Vi er nu i ”undgå modus”. Dernæst begynder vi at fokusere på at komme væk fra det der nu ikke opleves særligt godt. Ren ”væk fra” tilstand.
Spiralen er sat i gang og vi er i frit fald på vej den forkerte vej – nedad.

MEN – hvad nu hvis det kunne blive let at have travlt?

 

Creating motivation Mark Anthony
Politik og motivation
Dare to Share