Dag 5 # PARIS PÅ CYKEL: 1327 KM PÅ 7 DAGE

Aldrig har jeg været så kold og så våd

mark_anthony

Dagens rute: Fra Hengelo, Holland til Hasselt, Belgien.

Dagens længde  220 km.

Dagens antal timer i sadlen 11,5 inkl pauser på 1,5 time.

Højdemeter 600 meter.

Kl. 07.00 gik starten på dette års længste etape på 220km.

Kl.07.20 startede regnen. Herfra regnede det meget eller rigtigt meget, 30 mm konstant og pauseløst.

Efter 30 km iførte vi os sorte plastsække. På dette tidspunkt var 3 ryttere allerede i fare for at blive underafkølet.

Hvorfor var det lige at jeg sagde ja?

Jeg har jo også en maveinfektion. mit knæ er skadet. Det er vel ok at tage 30 km i en service vogn - det er der jo andre ryttere der allerede har gjort? Mange rigtige gode forklaringer og undskyldninger meldte sig.

Så sagde jeg: "hvor fedt vil det være at gennemføre på trods af disse gode grunde til at korte turen af?" Hvor godt vil du have det hvis du fortsætter til du er helt sikker på at du ikke kan mere?

Min cykel makker Ole Bo og jeg begyndte at tælle kilometer ned, at fokusere på hvor gode vi var. At samarbejde og støtte hinanden mentalt. Og pludselig næsten 12 timer senere efter den vådeste koldeste og mest mentalt  anstrengende udfordring jeg længe havde haft, rullede vi ind foran hotellet i Hasselt.

Jeg gjorde det!

Jeg gjorde det ikke bare på grund af, men i høj grad også på trods af. Og det er en super følelse!

I dag gør jeg det igen - lige her...

mark_anthony 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du kan hjælpe mig!

Hjælp mig med at hjælpe andre.  Støt min indsamling for kræftramte børn på www.betternow.org/dk/mark-anthonys-indsamling

 

Læs alle mine beretninger fra turen til Paris

 

 

Creating motivation Mark Anthony
Politik og motivation
Dare to Share