Dagens mandagsmail fra My Motivator har fokus på forskellige måder du kan vælge at gribe en opgave an på. Når du står over for en opgave er din indstilling, mindset og tro på succes jo afgørende for om og hvordan du udfører den og hvad du får ud af din indsats. Eller med andre ord – med hvilken strategisk tilgang går du til biddet?
 
I dag stiller vi spørgsmålet:
”Hvad er DIN motivationsstrategi når du skal løse en opgave eller ønsker at nå et bestemt mål?”

Kan du genkende dig selv i en af nedenstående mulige svar?
 
1. Jeg har egentlig ikke nogen, går bare i gang, siger ”que sera sera” og ser hvad der sker
 
2. Jeg siger til mig selv at jeg er nødt til at gøre det for ellers er der en (måske negativ) konsekvens  … Jeg siger ”du skal altså” "kom nu" og "kom så – få det nu overstået" for holde mig i gang. Siger til mig selv, at det bliver så godt når det er overstået og er lagt bag mig.
 
3. Jeg vil og har virkelig lyst til at sætte i gang, fordi jeg ved hvad jeg får ud af det. Jeg minder hele tiden mig selv om hvorfor jeg vil det og hvad det giver mig. Jeg roser min indsats, indstilling og mit fremskridt. Jeg glæder mig til at fejre min sejr.

Den bedste strategi er naturligvis den, der får dig i mål af de rigtige årsager.

Mål motiverer ikke! Mål med mening gør!
Du har sikkert luret, at den bedste nok er nr. 3,  men hvordan når du det punkt hvor du har overskuddet og den rette motivation til at bevare denne tilgang fra du begynder at løse opgaven og til du er i mål? For at kunne svare ja til nr. 3 skal du vide hvad du drives af. Du skal finde ud af hvorfor det giver mening for dig at nå i mål med opgaven – hvad du får ud af at løse opgaven. Du skal finde din DRIVKRAFT.

Creating motivation Mark Anthony
Politik og motivation
Dare to Share